Haltende kvalitet, en støjende benzinmotor og et klonket gearskifte sætter Renault i skammekrogen.
Kangoo er en direkte konkurrent til succesparret Berlingo/Partner, og det slipper Renault overraskende skidt fra.
Designerne har tydeligvis satset på at gøre Kangoo nuttet som minien Twingo, men opgaven er lige så håbløs som at tilføre en kummefryser sexappeal. Kangoo er simpelthen for grundlæggende firkantet til, at designtricks som buttede former og forlygter, der minder om babyøjne, for alvor lykkes.
Alene det blotte syn af Kangoo antyder, at her har vi feltets mest skrabede og ikke mindst mest skrøbelige bil.
Renault forsikrer igen og igen, at kvaliteten er højnet, og at de vil være blandt de bedste. Desværre virker det som varm luft, når man aktiverer den fjernbetjente lås-op-knap på nøglen. Er du heldig, kvitterer den med et klok, og Sesam kan åbnes. Er du uheldig - og det er du cirka hver fjerde gang - sker der intet. Fra visse vinkler virker fjernbetjeningen bare ikke. Lykkes det at låse op, så fat skydedørens håndtag, og du bliver bange for at rykke det af. Bilen var helt dugfrisk fra fad, alligevel virkede håndtaget allerede skrøbeligt som en kamufleret Dacia fra Renaults rumænske underafdeling?
Sæt dig ind og tag førerpladsen i øjesyn. Instrumentbordet og interiøret er musegråt og om muligt endnu hårdere og uforsonligt end i Berlingo/Partner. Stort set alt, bortset fra de flade sæder, er hårdt som et kosteskaft, rendyrket Plastic Bertrand; boksen mellem forsæderne, som er oplagt at hvile underarmen på, og armlænet på dørsiden til den anden underarm er måske nok indbydende men ved nærmere bekendtskab ugæstfri. End ikke rattet, der kun kan justeres op-ned, eller gearknoppen har man forsøgt at blødgøre lidt, og hvis ikke lige man er murermester med hård hud på hænder og albuer, er det en daglig prøvelse at bruge bilen.
Apropos gear: Skiftet er knoklet og lidenskabsløst, næsten på samme niveau som i de franske tvillinger. Det betjenes med genstridige og klonk, ligesom de smarte men irriterende modvillige stilke til blink og viskere.
Funktionalitet og plads fejler dog ikke noget. Som i konkurrenterne er pladsen respektindgydende stor, læssekanten lav og fleksibiliteten i top. Bagsæderne fældes frem med et snuptag, og så har man en varevogn, hvor bagagerummet ikke opgøres i liter, men kubikmeter.
Køreoplevelsen følger bare ikke med. Servostyringen er kunstig og uden gefühl, mens benzinmotoren nok er flittig og veloplagt, men grovere i munden end den mest skingre sergent i Fremmedlegionen. Ved alle omdrejninger knurrer den højlydt og anstrengende, transmissionsstøjen hyler med, og man kommer til at tænke på onkels gamle Vauxhall Viva. Må vi bede om en mere afslappet diesel, s’il vous plait.
Affjedringen er dog et trumfkort. Ujævnhederne glattes ud, men Kangoo overtrumfes hurtigt igen, for vejgrebet halter; trods gode Conti-dæk har Kangoo svært ved at stå fast på regnvåd asfalt, hvor især forhjulene giver op med markant understyring til følge.
Alt i alt en skuffelse. Kangoo får det svært mod Partner/Berlingo, også selv om den er testens billigste. Sådan opleves den, og for at gøre det rigtigt svært for Renault, laver Citroën en særligt skrabet Berlingo, der er 2.000 kroner billigere.
Kangoo er en direkte konkurrent til succesparret Berlingo/Partner, og det slipper Renault overraskende skidt fra.
Designerne har tydeligvis satset på at gøre Kangoo nuttet som minien Twingo, men opgaven er lige så håbløs som at tilføre en kummefryser sexappeal. Kangoo er simpelthen for grundlæggende firkantet til, at designtricks som buttede former og forlygter, der minder om babyøjne, for alvor lykkes.
Alene det blotte syn af Kangoo antyder, at her har vi feltets mest skrabede og ikke mindst mest skrøbelige bil.
Renault forsikrer igen og igen, at kvaliteten er højnet, og at de vil være blandt de bedste. Desværre virker det som varm luft, når man aktiverer den fjernbetjente lås-op-knap på nøglen. Er du heldig, kvitterer den med et klok, og Sesam kan åbnes. Er du uheldig - og det er du cirka hver fjerde gang - sker der intet. Fra visse vinkler virker fjernbetjeningen bare ikke. Lykkes det at låse op, så fat skydedørens håndtag, og du bliver bange for at rykke det af. Bilen var helt dugfrisk fra fad, alligevel virkede håndtaget allerede skrøbeligt som en kamufleret Dacia fra Renaults rumænske underafdeling?
Sæt dig ind og tag førerpladsen i øjesyn. Instrumentbordet og interiøret er musegråt og om muligt endnu hårdere og uforsonligt end i Berlingo/Partner. Stort set alt, bortset fra de flade sæder, er hårdt som et kosteskaft, rendyrket Plastic Bertrand; boksen mellem forsæderne, som er oplagt at hvile underarmen på, og armlænet på dørsiden til den anden underarm er måske nok indbydende men ved nærmere bekendtskab ugæstfri. End ikke rattet, der kun kan justeres op-ned, eller gearknoppen har man forsøgt at blødgøre lidt, og hvis ikke lige man er murermester med hård hud på hænder og albuer, er det en daglig prøvelse at bruge bilen.
Apropos gear: Skiftet er knoklet og lidenskabsløst, næsten på samme niveau som i de franske tvillinger. Det betjenes med genstridige og klonk, ligesom de smarte men irriterende modvillige stilke til blink og viskere.
Funktionalitet og plads fejler dog ikke noget. Som i konkurrenterne er pladsen respektindgydende stor, læssekanten lav og fleksibiliteten i top. Bagsæderne fældes frem med et snuptag, og så har man en varevogn, hvor bagagerummet ikke opgøres i liter, men kubikmeter.
Køreoplevelsen følger bare ikke med. Servostyringen er kunstig og uden gefühl, mens benzinmotoren nok er flittig og veloplagt, men grovere i munden end den mest skingre sergent i Fremmedlegionen. Ved alle omdrejninger knurrer den højlydt og anstrengende, transmissionsstøjen hyler med, og man kommer til at tænke på onkels gamle Vauxhall Viva. Må vi bede om en mere afslappet diesel, s’il vous plait.
Affjedringen er dog et trumfkort. Ujævnhederne glattes ud, men Kangoo overtrumfes hurtigt igen, for vejgrebet halter; trods gode Conti-dæk har Kangoo svært ved at stå fast på regnvåd asfalt, hvor især forhjulene giver op med markant understyring til følge.
Alt i alt en skuffelse. Kangoo får det svært mod Partner/Berlingo, også selv om den er testens billigste. Sådan opleves den, og for at gøre det rigtigt svært for Renault, laver Citroën en særligt skrabet Berlingo, der er 2.000 kroner billigere.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar