http:///www.Early911.dk er et webforum for 911-nørder, der mener, den klassiske Porsche skal være luftkølet og ikke vandkølet. En gang om måneden mødes de udenfor cyberspace og lader entusiasme og anarki råde.
Klokken er lidt over 19, og mens aftenens sidste myldretidstrafik glider op ad Strandvejen, indfinder de første basbrummende boxere sig. Basbrummende fordi hastigheden ind på parkeringspladsen ved Café Jorden Rundt ikke rigtigt tillader omdrejninger på mere end 2.500 i minuttet – og fordi en luftkølet Porsche-motor hovedsagelig bevæger sig i bas. I frigear skal enkelte lige omkring omdrejningsbegrænseren, inden bilen slukkes, og så kommer alle boxersymfoniens tonearter i spil. Det er oktankompositioner i verdensklasse.
»Det er da ikke de originale sæder til en 67er er det?« spørger en kender en ejer. »Nej, men soltaget er originalt,« svarer ejeren, og kenderen nikker anerkendende. Sådan danses der omkring den varme grød denne onsdag aften med udsigt over Øresund. En udsigt, der groft ignoreres til fordel for de tyske sportsvogne, der er parkeret under en dyne af feinsmeckerhed. Billedet er det samme den første onsdag i hver måned i sommerhalvåret. Entusiasterne omkring early911.dk har gjort en tradition ud af at mødes med deres luftkølede 911ere til et fuldstændig uforpligtende træf, for bagefter at trille en tur. Det startede med et par biler sidste sommer, hvorefter Paul Wilson og Thomas Theisen sendte mails ud i 911-miljøet.
»Ingen troede rigtigt på, at nogen ville møde op,« siger Paul Wilson på engelsk. Han ejer en absolut perle af en orange 911T fra 1969. Ved første træf var de 13, næste gang 26, og nu er de oppe på omkring 40.
Der er 911ere i alle afskygninger. Eller alle afskygninger med luftkølede motorer, for i 1998 fik 911’eren vandkøling. Men den slags blasfemi tales der ikke om. En enkelt 928er kigger forbi, men mest på tålt ophold. Så fyrer Johnny op for sin ombyggede 911 der nu fremstår som en hårdtpumpet RSR racermodel fra 73. Det er lyden af Le Mans. Smil hele vejen rundt blandt voksne mænd, der ser ud som børn på den rigtige side af julemiddagen juleaften. RSReren er med sine svulmende former, surfbrætdimensionerede hækspoiler og underarmsbrede dæk det ene yderpunkt denne aften. Den anden fløj indtages af en puritansk cremehvid 912 (911-design, men med en mindre motor) fra 67, med helt rene linjer, der står stort set som Porsche-designer Erwin Komenda tegnede bilen i starten af 1960erne.
»Alle drengene har hver sit ideal. Nogle går efter det klassiske look, mens andre er til fart og køreegenskaber,« siger Paul Wilson, mens han navigerer den orange 911T nordpå ad Strand-vejen midt i kortegen af 911ere.
Alle bilerne har en historie. En historie, der gør dem unikke og uudtømmelige på gode anekdoter. Paul Wilson købte sin 911 af lægen Hal fra Seattle, der brugte bilen hver dag i de 35 år, han havde den. De mailer stadigvæk sammen en gang om ugen. Hvis Paul finder et par mønter i askebægeret, så forklarer Hal, der i dag er 75 år, at han altid havde småmønter til parkeringsanlægget på hospitalet, hvor han arbejdede. Og når Paul spørger, hvorfor kølergitteret over motoren er bøjet, så får han en anekdote med Hal som den klodsede mekaniker, der faldt over det under en hjemmeservice engang.
»Jeg får helt sikkert aldrig rettet det gitter ud. Det er en del af bilens historie,« siger Paul Wilson, inden kortegen triller ind til et pitstop.
En yngre ejer af en 911 Carrera cabriolet fra 87 spidser ører, da Christian (med øgenavnet Professoren) forklarer, hvorfor 911 er mere end et stykke yuppielegetøj, men ingeniørkunst helt ned i mindste detalje. Professoren bøjer sig ned ved Carreraens forhjul, stikker armen ind i skærmkassen og finder slangen fra overløbsafløbet ved benzindækslet. Normalt plasker den sjat benzin, der ikke rammer hullet til tanken, bare ned gennem et lille overløbshul og ned på asfalten.
Men på 911eren sidder benzindækslet over fordækket, og benzin på det ene fordæk er uacceptabelt for en ærekær tysk Porsche-ingeniør for Stuttgart. Så der er monteret en lille slange inde i skærmkassen, der leder benzinen forbi dækket og ned på asfalten. Dernæst falder en lille anekdote om de klassiske Fuchs-fælge, der er et unikum i letvægtsfælge. Selv om de signalerer kassebukser og pagehår, er de banelængder bedre end en moderne alufælge i skærmkassen på en klassisk Porsche. Professoren slår pointen fast ved at fortælle, hvordan han klart kunne mærke forskellen ved accelerationer, da han gik 3.5 kilo ned per dæk ved at montere Fuchs-fælgene på sin 911er fra 86. Gruppen nikker anerkendende, og den unge Carrera-ejer er blevet klogere.
Klokken nærmer sig 22, og folk triller stille hjemad. En efter en. Tiden er fløjet af sted, og hvordan vi havnede på Rungsted Havn er et godt spørgsmål. Men den uformelle stil og spontaniteten er træffenes puls. Mødet er et træf blandt nørder i ordets mest positive forstand. De diskuterer dele, lytter motorer og roser hinandens biler til skyerne. Kun en enkelt yuppietype med en stramtsiddende krokodillepolo mødte op. Resten kunne være fædrene fra 5.B på den lokale folkeskole bundet sammen af Porsches udødelige klassiker. De luftkølede udgaver af slagsen, forstås...
Klokken er lidt over 19, og mens aftenens sidste myldretidstrafik glider op ad Strandvejen, indfinder de første basbrummende boxere sig. Basbrummende fordi hastigheden ind på parkeringspladsen ved Café Jorden Rundt ikke rigtigt tillader omdrejninger på mere end 2.500 i minuttet – og fordi en luftkølet Porsche-motor hovedsagelig bevæger sig i bas. I frigear skal enkelte lige omkring omdrejningsbegrænseren, inden bilen slukkes, og så kommer alle boxersymfoniens tonearter i spil. Det er oktankompositioner i verdensklasse.
»Det er da ikke de originale sæder til en 67er er det?« spørger en kender en ejer. »Nej, men soltaget er originalt,« svarer ejeren, og kenderen nikker anerkendende. Sådan danses der omkring den varme grød denne onsdag aften med udsigt over Øresund. En udsigt, der groft ignoreres til fordel for de tyske sportsvogne, der er parkeret under en dyne af feinsmeckerhed. Billedet er det samme den første onsdag i hver måned i sommerhalvåret. Entusiasterne omkring early911.dk har gjort en tradition ud af at mødes med deres luftkølede 911ere til et fuldstændig uforpligtende træf, for bagefter at trille en tur. Det startede med et par biler sidste sommer, hvorefter Paul Wilson og Thomas Theisen sendte mails ud i 911-miljøet.
»Ingen troede rigtigt på, at nogen ville møde op,« siger Paul Wilson på engelsk. Han ejer en absolut perle af en orange 911T fra 1969. Ved første træf var de 13, næste gang 26, og nu er de oppe på omkring 40.
Der er 911ere i alle afskygninger. Eller alle afskygninger med luftkølede motorer, for i 1998 fik 911’eren vandkøling. Men den slags blasfemi tales der ikke om. En enkelt 928er kigger forbi, men mest på tålt ophold. Så fyrer Johnny op for sin ombyggede 911 der nu fremstår som en hårdtpumpet RSR racermodel fra 73. Det er lyden af Le Mans. Smil hele vejen rundt blandt voksne mænd, der ser ud som børn på den rigtige side af julemiddagen juleaften. RSReren er med sine svulmende former, surfbrætdimensionerede hækspoiler og underarmsbrede dæk det ene yderpunkt denne aften. Den anden fløj indtages af en puritansk cremehvid 912 (911-design, men med en mindre motor) fra 67, med helt rene linjer, der står stort set som Porsche-designer Erwin Komenda tegnede bilen i starten af 1960erne.
»Alle drengene har hver sit ideal. Nogle går efter det klassiske look, mens andre er til fart og køreegenskaber,« siger Paul Wilson, mens han navigerer den orange 911T nordpå ad Strand-vejen midt i kortegen af 911ere.
Alle bilerne har en historie. En historie, der gør dem unikke og uudtømmelige på gode anekdoter. Paul Wilson købte sin 911 af lægen Hal fra Seattle, der brugte bilen hver dag i de 35 år, han havde den. De mailer stadigvæk sammen en gang om ugen. Hvis Paul finder et par mønter i askebægeret, så forklarer Hal, der i dag er 75 år, at han altid havde småmønter til parkeringsanlægget på hospitalet, hvor han arbejdede. Og når Paul spørger, hvorfor kølergitteret over motoren er bøjet, så får han en anekdote med Hal som den klodsede mekaniker, der faldt over det under en hjemmeservice engang.
»Jeg får helt sikkert aldrig rettet det gitter ud. Det er en del af bilens historie,« siger Paul Wilson, inden kortegen triller ind til et pitstop.
En yngre ejer af en 911 Carrera cabriolet fra 87 spidser ører, da Christian (med øgenavnet Professoren) forklarer, hvorfor 911 er mere end et stykke yuppielegetøj, men ingeniørkunst helt ned i mindste detalje. Professoren bøjer sig ned ved Carreraens forhjul, stikker armen ind i skærmkassen og finder slangen fra overløbsafløbet ved benzindækslet. Normalt plasker den sjat benzin, der ikke rammer hullet til tanken, bare ned gennem et lille overløbshul og ned på asfalten.
Men på 911eren sidder benzindækslet over fordækket, og benzin på det ene fordæk er uacceptabelt for en ærekær tysk Porsche-ingeniør for Stuttgart. Så der er monteret en lille slange inde i skærmkassen, der leder benzinen forbi dækket og ned på asfalten. Dernæst falder en lille anekdote om de klassiske Fuchs-fælge, der er et unikum i letvægtsfælge. Selv om de signalerer kassebukser og pagehår, er de banelængder bedre end en moderne alufælge i skærmkassen på en klassisk Porsche. Professoren slår pointen fast ved at fortælle, hvordan han klart kunne mærke forskellen ved accelerationer, da han gik 3.5 kilo ned per dæk ved at montere Fuchs-fælgene på sin 911er fra 86. Gruppen nikker anerkendende, og den unge Carrera-ejer er blevet klogere.
Klokken nærmer sig 22, og folk triller stille hjemad. En efter en. Tiden er fløjet af sted, og hvordan vi havnede på Rungsted Havn er et godt spørgsmål. Men den uformelle stil og spontaniteten er træffenes puls. Mødet er et træf blandt nørder i ordets mest positive forstand. De diskuterer dele, lytter motorer og roser hinandens biler til skyerne. Kun en enkelt yuppietype med en stramtsiddende krokodillepolo mødte op. Resten kunne være fædrene fra 5.B på den lokale folkeskole bundet sammen af Porsches udødelige klassiker. De luftkølede udgaver af slagsen, forstås...
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar