Bare 1,45 kr. pr. kilometer. Det koster det at køre 80.000 km over fire år i den tjekkiske Skoda Fabia 1,2 Combi Classic til 138.000 kroner.
Det er den lave totaløkonomi, som netop har gjort Skoda Fabia Combi til vinder af Bilpriser.dk’s økonomiske analyse af stationcars.
Sejren kom i hus med en fornuftig cocktail bestående af et lavt værditab, en god benzinøkonomi på 16,9 km/l og en ejerafgift på kun 760 kr. pr. halvår.
Nummer to på skamlen er Skoda Fabia 1,4 TDI Combi Classic til 167.000 kr. og på tredjepladsen Ford Fusion 1,4 TDCI stationcar til 179.992 kr. op. Dens kilometerpris er 1,67 kr.
I klassen af mellemstore familiestationcars snupper tjekkerne også de to første pladser.
Skoda Octavia 1,9 TDI PDF Ambiente til 296.000 kr. ender på førstepladsen med 2,16 kr. pr. km, mens Skoda Octavia 1,6 Combi Classic til 240.000 kr. lander lige efter. Nummer tre er måske lidt overraskende en Volvo, nemlig den meget roste V50 Life 1,6 D til 336.220 kr. Den koster det 2,27 kr. pr. km at køre i, især takket være en god brændstoføkonomi.
Generelt er en stationcar et fornuftigt køb. Det er biler med stor nytteværdi og ofte med lav afskrivning, som ellers er den største skurk i bilens økonomi.
Bilpriser.dk’s udregninger viser også, at kører man mere end ca. 20.000 km om året, skal man gå efter en dieselbil. Kører man under 20.000 km eller kører mange små ture, skal man efter Bilpriser.dk’s vurderinger vælge en benzinbil
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)


Ingen kommentarer:
Send en kommentar