Q7 som Hybrid


Audi præsenterer nu en hybridversion af den store SUV-model Q7. Bændstofforbuget er sænket, mens præstationerne er højnet.Af Henrik Würgler, Auto Bild, 3. september 2007 På Frankfurt-messen i 2005 viste Audi for første gang en hybridversion af Q7, men først nu ser projektet ud til at tage form. Nye informationer fra Audi afsløre,r at Q7 Hybrid får samme 280 hestes 3,6-liters FSI V6'er som Porsche Cayenne Hybrid, og altså ikke den større V8-motor, som ellers var at finde på konceptet for to år siden.

I samspil med en elmotor, der både fungerer som generator og startmotor, er brændstofforbruget sænket til godt ti km/l , mens 0-100 km/t nås på 7,6 sekunder. Det er 1,7 sekunder hurtigere end hvad den almindelige V6'er kan præstere, og det er til trods for, at den 2,5 tons tunge mastodont har fået ekstra 40 kilos dødvægt fra elmotoren og næsten 70 kilo fra batterierne, som findes under gulvet i bagagerummet.

Prisen er endnu ukendt, lige som det heller ikke fremgår hvornår den mindre miljø-skadelige firehjulstrækker kommer på gaden.

Ingen kommentarer: