
Porsches modeller opfylder de højeste kvalitetskrav. Det er den konklusion, som det amerikanske analyseinstitut J.D. Power er kommet til på baggrund af en markedsundersøgelse i USA, som netop er blevet offentliggjort.Ca. 97.000 bilejere kunne bekræfte Porsches enestående kvalitet. Ligesom i 2006 sikrede Porsche sig også denne gang den prestigefyldte førsteplads foran mærker som Lexus, Lincoln, Honda og Mercedes-Benz. Undersøgelsen viser bilejernes tilfredshed de første 90 dage efter levering af bilen. Kunderne blev bedt om at vurdere kvaliteten samt den håndværksmæssige bearbejdelse ud fra 228 kriterier.Modellen Porsche Boxster klarede sig bedst i klassen ”Compact Premium Sporty Car Segment” foran Mercedes CLK og SLK modellerne. Porsche Cayman sluttede på en fjerdeplads i sit første hele år på det amerikanske marked, hvorimod den klassiske Porsche 911 fik en tæt andenplads lige efter Mercedes SL.J.D. Power laver hvert år en stor analyse på baggrund af de amerikanske ejeres erfaringer med bilerne. Den såkaldte ” Power and Associates Initial Quality Study” i år viser, at de amerikanske ejere er yderste tilfredse med Ford, Mercedes, Lexus og som nævnt Porsche.
Artikel taget fra Bilmagasinet


Ingen kommentarer:
Send en kommentar